Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

Morten Bartelsen - dj

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Den hænger på væggen på Mikkelborg Bygade 11, og det er ikke en tilfældig adresse.

På adressen bor Jacob Jørgensen, og det er en hjertestarter, han har fået foræret.

- Samtidig er vi to hjerteløbere her på adressen, lyder det fra Jacob Jørgensen, der sammen med datteren, Nikoline Jørgensen, er klar til at løbe, når der er udkald til hjerteløbere.

Dermed er hjertestarteren lige ud for døren, som de kan tage med.

Og er de ikke hjemme, kan andre hente den, når der er brug for den.

- Hjertestarteren skulle ikke stå inde på mit bord. Den skal være til gavn for hele byen, påpeger Jacob Jørgensen overfor migogvejen.

Han tog initiativ til at samle sammen til et skab. Det blev dog ikke nødvendigt.

- En sponsor ville donere skabet, og JP El-Service har sponseret el-arbejdet, forklarer Jacob Jørgensen. 

Det betyder, at der stadig er penge på kontoen.

- 19 husstande i byen har samlet næsten 10.000 kroner sammen, og det betyder, at hjertestarteren kan opdateres og være klar de næste 10 år, noterer en tilfreds Jacob Jørgensen.

Hjertestarteren kan redde liv, men de fleste håber, at der ikke bliver brug for den, men nu er den til rådighed og hænger ud mod Mikkelborg Bygade og er registreret på https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere#filter/region/all/municipality/575/.

(Foto: migogvejen©)

 

Hjertestarter kort 23 01

 https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere#filter/region/all/municipality/575/

 

Hjertestarter kort 23 02