Følg migogvejen på Facebook  

Ferien for fodboldspillerne lakker mod enden.

Efterårssæsonen starter i weekenden 11.-12. august, men forinden skal der gerne trænes lidt og måske også spilles en enkelt træningskamp, så støvlerne skal snart bindes.

Rødding IF har i efteråret sit førstehold i serie 2 og nu andetholdet i serie 4, så der bliver kamp om pointene.

Der er også igen et U19-hold med.

- Vi starter her på tirsdag 31. juli, fortæller træner Jan Olesen.

Det gælder både seniorer og U19.

- Vi glæder os til at se de gamle spillere, men vi ser også gerne nye spillere, der har lyst til at prøve at være med, noterer Jan Olesen overfor »migogvejen«.

Røddings serie 2 hold starter turneringen hjemme mod King George tirsdag 14. august. Serie 4 starter i Stepping lørdag 11. august, mens U19-holdet lægger ud i Toftlund søndag 12. august.

(Arkivfoto: LLN Press©)