Følg migogvejen på Facebook  

(læs videre under annoncen)

 Gerda Ravn - patchwork

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Nogle sankt hans arrangementer er helt aflyst, men andre steder lægges der op til en hyggelig aften blot uden bål.

I Jels inviteres til sankthansfest i badetøj.

- Tørken har sat en stopper for sankthansbålet, men hvad er så mere passende end at byde på en ordentlig omgang vand.

Det var tanken hos Jels Borgerforening, da man skulle udtænke en Plan B, da afbrændingsforbudet stadig kun var en risiko, men siden er blevet en realitet.

Derfor har foreningen allieret sig med de lokale brandfolk fra Jels frivillige Brandværn, som i morgen aften stiller op med pumpe og vandkanoner for at omdanne Søbadet til et badeland for et par timer.

- Først på aftenen bliver det de yngste, der kan muntre sig på græsplænen i de opstillede sprinklere. Efter båltalen bliver det »tungere skyts« fundet frem til en ordentlig omgang vandleg inden for badebroen, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

På græsplænen foran Søbadet kan de knapt så store vandhunde hygge sig ved de opstillede bord- og bænkesæt.

Ideen i Jels er i øvrigt faldet i TV Syds interesse. Så meget, at kanalen sender live fra Søbadet i udsendelsen fra klokken 19.30.

(Arkivfoto: LLN Press©)