Følg migogvejen på Facebook  

Jels Vikingespil er nu ved at være klar til at byde statister og andre, som har lyst til at være med i sommerens forestilling, velkommen.

Lørdag 20. maj, inviterer Jels Vikingespil til »Alledag«, hvor både nye og gamle vikinger mødes ved den smukke friluftsscene ved Jels Sø.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi håber, som altid, på at der dukker en masse børn, unge, kvinder og mænd op, som kunne tænke sig at være statist til årets forestilling, Den Sidste Viking. Vi håber specielt på at se rigtig mange, der kunne have lyst til at fægte med sværd i årets store fægtescener, fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Det er ikke kun statister, som vikingerne fra Jels efterlyser, så hvis det ikke er skuespilstalentet, man ønsker at afprøve, så skal man ikke holde sig tilbage, da der altid er brug for frivillige kræfter hele vejen rundt i organisationen. Så hvis man f.eks. gerne vil hjælpe med at styre lys eller hjælpe med at lave special effekts, som f.eks. ild og røg, så mød endelig op til »Alledag«, så sørger vikingerne for, at der bliver taget godt imod.

Forberedelserne til sommerens forestilling startede allerede i januar, hvor der var infomøde og senere en audition, hvor alle talerollerne blev fundet. De rollehavende har så siden øvet og er nu klar til at få selskab af en masse statister.

Jels Vikingespil har premiere fredag 30. juni.

(PR-foto: Frank Cilius/Jels Vikingespil)