Siden borgermødet i september har en arbejdsgruppe arbejdet på mulighederne for fremtidens varmeforsyning i Skodborg.
Der er set på forskellige muligheder, og onsdag aften vil arbejdsgruppen præsentere løsningsforslag ved et nyt borgermøde på Skodborg Vesterkro.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Naturgassen har været dyr og skal over nogle år udfases, men hvad er fremtidens varmeforsyning i Skodborg.
Der er set på forskellige muligheder, og fjernvarmen er en mulighed, og det kan være i et samarbejde med Vejen Fjernvarme.
Arbejdsgruppen kommer onsdag aften med et løsningsforslag om fremtidens varmemulighed for området.
Der kommer også bud på både økonomien og tidshorisonten for etablering af fjernvarme i Skodborg.
På borgermødet vil der ikke komme en færdig plan, men der skal arbejdes videre, hvis ellers interessen blandt folk er stor nok.
Derfor skal der allerede den aften komme en tilkendegivelse fra indbyggerne, om de er interesseret i at gå med, men der bliver tale om en ikke bindende tilkendegivelse.
Ud fra disse vil det blive vurderet, om arbejdsgruppen vil arbejde videre mod en fælles løsning, eller fremtiden måske er individuelle varmepumper.
Der er omkring 550 husstande i Skodborg, og en stor del skal være med, for at der er basis for en fælles varmeløsning.
Arbejdsgruppen består i øvrigt af Keld Bjørbæk, Leif Kirkmand, Bo Windfeld, Aage Schmidt Lund, Alex Kvist Pedersen, Allan Andersen og Johan Andersen.
(Arkivfoto fra borgermødet i efteråret: migogvejen©)