Ved åbent hus arrangementet på brandstationen i Jels var der også lejlighed til at se nærmere på køretøjerne.
Det gjaldt bl.a. den nye tender.
(læs videre under annoncen)
Også Ronni Petersen - indsatsleder ved TrekantBrand - kiggede forbi og kunne præsentere indsatslederbilen for de mange gæster.
Pludselig blev det dog alvor, og han forsvandt med horn og blå blink. En speciel oplevelse for gæsterne.
Opgaven var en ABA-alarm i Christiansfeld, men han nåede dog ikke selv derned, inden brandfolkene konstaterede, at der ikke var brand.
Derfor kunne han returnere mod hjemmet, men det varede ikke længe, inden turen gik til den tidligere omtalte brand i Asbo ved Bække.
Fra Søren Callesen - kaptajn i Jels frivillige Brandværn - udtrykkes der glæde over de mange gæster, der kiggede forbi dagens åbent hus arrangement.
(Fotos: migogvejen©)