Følg migogvejen på Facebook  

Thorhallen i Jels skal have ny leder.

Efter 15 måneder på posten stopper Jens Jacob Vig ved årsskiftet som centerchef.

 

(læs videre under annoncen)

Leo Christensen - må jeg købe din bil

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Jeg har været glad for at være der, men der er ganske enkelt for mange arbejdstimer i det. Jeg vil også gerne være sammen med familien og have tid til en hobby, siger Jens Jacob Vig til migogvejen.

Han har ikke et kommende job på plads, og han fortæller, at han har lovet at hjælpe centret i en overgangsperiode, hvis det ønskes.

Meldingen fra formanden for Thorhallen Jels Kultur & Sportscenter klar:

- Jens Jacob har gjort det rigtig godt, og det er ærgerligt, han stopper, siger Peter Lysgaard til migogvejen.

- Han har sat mange ting i værk, men vi er nød at trække i arbejdstøjet igen, noterer Peter Lysgaard.

Formanden erkender, at chefposten er en kæmpe post, og nu skal bestyrelsen finde en model for den fremtidige ledelse af stedet.

- Jeg vil samtidig pointere, at hallen fortsætter sine aktiviteter, og folk skal ikke være bange for, at f.eks. deres fester er i fare. De skal nok blive afviklet, fastslår Peter Lysgaard.

(Arkivfoto: migogvejen©)

Den ekstra hånd - top

(tryk på annoncen og se mere)