Følg migogvejen på Facebook  

- Vi kan stadig male korn, men vi kører sjældent med kværnen. Det støver meget, og så vilde er vi ikke med at gøre rent.

Sådan lød det bl.a. fra Preben Kuta, da han søndag viste rundt i Jels Mølle i forbindelse med »Dansk Mølledag 2018«.

Han er en af flere end 60 frivillige fordelt på 10 laug, der hjælper med at holde gang i den gamle og velholdte mølle fra 1859, men han konstaterer samtidig, at der er brug for flere hjælpende hænder.

Møllen plejer sammen med mere end 100 møller rundt i landet at være med på mølledagen for at vise tingene frem.

- Jeg synes, vi har haft et rimeligt godt besøg i dag, er meldingen fra Preben Kuta.

Gæsterne fandt i øvrigt ud af, hvor julemanden opholder sig uden for sæsonen - i toppen af møllen.

Arrangementet bød også på musikalsk underholdning og rig lejlighed til en forfriskning.

(Foto: LLN Press©)

 

 

jelsmølle1jelsmølle1jelsmølle1jelsmølle1jelsmølle1jelsmølle1