- Det er noget, vi har ønsket i mange år, og nu kan alle komme sikkert i skole.
Sådan lød det fra Mette Jønsson, bestyrelsesformand ved Rødding Skole, da det nye stisystem i eftermiddag blev indviet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Hun pointerede, at det er vigtigt med en sikker skolevej, og det er nu kommet, så det kan føles trygt for både børn og voksne og give et bedre flow omkring skolen.
Den officielle indvielse stod formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Vagn Sørensen (V), for.
- Det er et stort anlægsprojekt, der er lavet i to etaper. Den nye p-plads blev lavet tilbage i 2017, lød det fra formanden.
Han glædede sig over projektet, der har kostet godt to millioner kroner, og som nu er med til at forbedre trafiksikkerheden.
Det samme gør byrådsmedlem Martin Boye (L), der tidligere har siddet i skolebestyrelsen i Rødding.
- Jeg har nævnt projektet og sikkerheden ved skolen ved alle budgetforhandlinger, siden jeg blev valgt ind i byrådet, og det er dejligt, pengene er fundet og projektet nu lavet, sagde Martin Boye (L) til migogvejen.
Deltagerne i arrangementet gik først en tur på den nye sti, og efter den officielle del var der kø ved pølsevognen.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om projektet/indvielsen:
https://migogvejen.dk/rodding/7376-mere-sikker-trafik