Projektet til forbedring af trafiksikkerheden ved skolen og børnehaven i Rødding er klar til indvielse.
Projektet indvies officielt tirsdag 23. august på parkeringspladsen med indkørsel ved Ryttervænget 1.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Arbejderne er etape to af et projekt for forbedring af trafiksikkerhed, parkering og afsætningsforhold i området, og omfatter:
1. Forbedring af afsætningsforhold foran SFO og børnehaven Galaksen, blandt andet ved etablering af afsætningsbaner og gangarealer.
2. Asfaltering af parkeringsplads for lærere og ansatte.
3. Fortov og belysning langs indkørselsvejen til SFO og børnehave.
Derudover er der etableret et nyt stisystem, så børn og voksne fra Rødding nord har nemmere ved at komme til skolen. Sidstnævnte er også etableret på baggrund af, at ABC i Rødding skal udvide og dermed inddrager den eksisterende sti.
I 2017 udførtes en række forbedringer, fortrinsvis ved skolen. Her blev blandt andet afsætningspladsen for skoleelever ombygget, og der blev anlagt en ny parkeringsplads for lærere og ansatte i grus.
(Fotos: TUL-fotos)