Følg migogvejen på Facebook  

BRAND: Brandfolkene i Jels frivillige Brandværn er kommet ind i en periode med masser af opgaver. Som tidligere nævnt på »migogvejen« var de i aftes til gårdbrand på Lauenborgvej 11 i Grønnebæk, hvor det brændte i en lade. Hø og halm fra laden blev kørt ud for at blive slukket, men det er vanskeligt at slukke alle gløder. Det viser sig også at være tilfældet i Grønnebæk, hvor det igen er begyndt at ryge kraftigt, og Jels frivillige Brandværn er netop kaldt derud igen.

 

* * *

 

ALARMER: Listen over brandudrykninger i Vejen kommune er netop opdateret på »migogvejen.dk«. I juni har der foreløbig været fire udkald, hvor Jels har været af sted tre gange. Måneden var i øvrigt ikke en time gammel, da det første udkald kom. Det var brandfolkene fra Vejen, der måtte ud af sengene.

 

* * *

 

AKTIVITETER: Aktivitetskalenderen på »migogvejen.dk« er opdateret med bl.a. nogle grundlovsmøder i morgen, hvor der igen ventes fint vejr.

 

* * *

 

FASTKLEMT: Natten til mandag fik brandfolkene i Jels frivillige Brandværn melding om en fastklemt på legepladsen på Søvej i Jels. Det lykkedes uden de store vanskeligheder at få ham ud.