Der er dobbelt program, når Hygum Hjemstavnsgård åbner dørene til den nye sæson i weekenden.
Arrangementet byder på både »pilefestival« og »håndværk før og nu«
(læs videre under annoncen)
- Det bliver en fantastisk weekend med masser af liv, lover arrangørerne i en pressemeddelelse.
Der kommer pileflettere fra hele landet med deres boder, hvor der arbejdes på livet løs med at vise, hvad pil er, og hvad det kan bruges til i hverdagen. Praktisk og til dekoration.
Det kan beundres og købes, men man kan også selv få lov til at prøve kræfter med håndværket.
- Vi er så heldige at kunne kombinere det med at vise andre håndværk, som altid har indgået som husflid i hjemmene.
- Et stort arrangement, som intenst er forberedt gennem det seneste år, lyder det fra Hygum Hjemstavnsgård, der håber, mange lægger vejen forbi i weekenden og nyder arrangementet og omgivelserne.
(Arkivfoto: LLN Press©)