Handelsbyen Vejen og Rødding Erhvervsforening har indgået et samarbejde om et fælles elektronisk gavekort, der gælder for begge byers butikker og virksomheder.
(tryk på annoncen og se mere)
I praksis er der tale om, at Rødding tilslutter sig Handelsbyen Vejens bestående løsning, som har fungeret i en del år.
- Aftalen er også historisk, idet der gennem tiderne ikke har været tradition for et samarbejde i detailhandelen imellem byerne i Vejen kommune, lyder det fra Lars Klinge Stenger fra Rødding Erhvervsforening og Flemming Simested fra Vejen Handelsstandsforening.
- Gennem de senere år er der dog stille og roligt kommet gang i dialogen, og gavekortsamarbejdet er et meget konkret eksempel på dette.
Her kan du læse mere om gavekortet og se, hvor de kan købes og bruges i de to byer https://vejen-for-dig.dk/gavekort/