Følg migogvejen på Facebook  

Melanie Fyhn fra Stenderup ved Jels og Jonas Kragh fra Assens på Fyn er rigtig gode venner og har begge en stor interesse med heste og arbejder meget med spring, dressur og tricks.

Selvom afstanden er stor imellem dem, er de nu gået sammen om at arrangere en ridelejr på Brunbjerggaard ved Stenderup.

Ridelejren egner sig til alle niveauer, hvad end man er hygge- eller konkurrencerytter og foregår på egen hest/pony.

Lejren byder på samvær, hygge og masser af undervisning i heste og ridning.

Der vil på ridelejren blive øvet i forskellige ting som dressur, spring, agility og tricktræning. Der vil blive hygget med striglekonkurrencer, turridning, spil/lege og andre overraskelser.

- Da vi som undervisere og værter af ridelejren har en bred erfaring indenfor forskellige discipliner, er alle hesteracer velkommen. Vi kan undervise islænderrytteren, dressurrytteren, springrytteren alt på et konkurrencepræget niveau, hvis det er ønsket, siger arrangørerne til migogvejen.

Ridelejren afvikles på Terpvej 85 i uge 31 fra 1. til 5. august, og der er plads til 10 heste.

 

(Af Ole Olesen Sørensen)

Vejen BC - 2020

(tryk på annoncen og se mere)