Der har i dag været store-dåbsdag.
Ni nye medlemmer af vinterbadeklubben »De blå istapper« blev døbt i det meget kolde vand i søen i Jels.
Selve dåbshandlingen stod havguden Kong Neptun i form af sekretær Jan Hedegaard Petersen for.
- Grundet coronaen er det nu to år siden, vi senest døbte medlemmer, fortæller Jan Hedegaard Petersen til migogvejen.
Inden den officielle dåb med et anerkendende klap fra treforken var medlemmerne i vandet, og »De blå istapper« har nu 166 medlemmer.
- Vi er aktive i perioden fra september til 15. maj og er for både kvinder og mænd, der river måske halvanden time ud for at komme ud og snakke med folk og skabe gode venskaber, forklarer Jan Hedegaard Petersen.
Foreningen lejer sig ind i foreningshuset i Jels og kan fem dage om ugen tage en tur i saunaen, inden turen går ned i det kolde vand - eller omvendt.
Ved dagens dåb var der også besøg af et par lurblæsere, der dog holdt sig på land.
(Fotos: H.E. Haulrich©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)