Følg migogvejen på Facebook  

Så er møllen i Jels blevet amputeret.

I eftermiddag forsvandt to af de fire vinger som følge af de tidligere omtalte stormskader.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

De to vinger blev savet af og løftet ned af en kran.

Hvornår der igen er en mølle med fire vinger i Jels, er det store spørgsmål.

- En udskiftning af vingerne koster 1,8 millioner kroner, og de penge har vi ikke, konstaterer formanden for Jels Mølleforening, Kasper Sellebjerg, overfor migogvejen.

Derfor skal der nu søges fonde.

- Vi har også kontaktet Slots- og kulturstyrelsen om, at vi piller vingerne ned. Det skal vi jo, da møllen er fredet, lyder det videre.

Inden det lykkes at skaffe pengene, bliver der ikke sat gang i arbejdet med at producere nye vinger, og prisen dækker helt nye vinger.

Når der først er sket skader på det ene par, kan der hurtigt ske noget tilsvarende, så derfor er der indhentet tilbud på udskiftning af alle vinger.

Indtil videre - måske i flere år - vil møllen i Jels stå amputeret.

(Fotos: migogvejen©)

 

 

migogvejen har tidligere skrevet om skaderne på møllen i Jels:

https://migogvejen.dk/rodding/6501-alvorlig-skade

 

jels mølle 22 05jels mølle 22 07jels mølle 22 04