Så er den nye multibane i Sdr. Hygum officielt indviet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det skulle være sket for længst, men det har coronaen sat en stopper for.
Det har ikke forhindret banen i at komme i brug, men den skulle naturligvis indvies.
Det skete i dag, hvor det var formanden for Powerpull i Sdr. Hygum, Martin Clausen, der klippede den røde snor.
Et oplagt valg, da netop foreningen bag de store traktortræk har støttet med penge - mange penge.
- Vi var virkelig overraskede, da vi så, hvad der stod på checken, lød det fra Børge Jensen, formanden for lokalrådet.
Ikke mindre end 300.000 kroner blev der givet, og så var vejen vist.
- Anlægget har kostet godt 380.000 kroner og er betalt, fortalte Børge Jensne ved indvielsen.
Lokalrådet sørgede for de sidste penge, efter der også var sponsorstøtte fra Nordea og Frøs Sparekasse, hvor sidstnævnte også sørgede for, at der i dag var pølsevogn og drikkevarer til de op mod 100 personer, der deltog i arrangementet.
Et arrangement, der naturligvis også lød på fodbold på banen, der har været i brug længe.
(Fotos: migogvejen©)