Marken er mejet, og høet er høstet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Nu er vi klar til at sætte ploven efter veterantraktorerne.
Sådan skriver Hygum Hjemstavnsgård i en pressemeddelelse om weekendens pløjedage.
- Der er pløjeopvisninger med traktorer begge dage, og søndag sætter vi også heste for ploven med præmieuddeling til hestepløjerne, lyder det videre.
Søndag kommer slagteren forbi. Her vises, hvordan man i gamle dage fik besøg af slagteren hjemme på gården, hvor han slagtede grisen.
Husmoderen stod klar til at få blodet, så hun kunne lave blodpølse eller blodsuppe, som var en stor delikatesse dengang.
Der laves blodpølse og medister, og begge dele kan der smages på i bryggerset i det gamle stuehus.
Smedene forsøger sig med at lave tørvekul af tørv fra Fæsted Mose til brug i essen.
- Har du knive og sakse, der trænger til at blive slebet, så står de klar til at gøre det ved smedjen fra Fæsted, lyder tilbuddet.
Hele gården summer af liv de to dage. Børneaktiviteter er der fuld gang i, og de kan komme hjem med en lille ting fra smedjen, de selv har hamret lidt på, en kornbuket og mel, de selv har malet eller reb de selv har slået.
Der vises også, hvordan man fremstillede kartoffelmel og æblemost.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)