Der var professionelt besøg i køkkenet ved emneugen i Lintrup Børnecenter.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Da der skulle fyldes madkasser, var det med den landskendte kok, Claus Holm, som inspirator.
Han hjalp de 17 elever i 5. og 6. klasse med at få fyldt de 105 madpakker, der skulle deles ud til frokosten.
Temaet for emneugen var sundhed, bevægelse og fællesskab, og det skulle også kunne ses i madkassen.
Det var Kate Jensen, der havde fået fat i Claus Holm, og han nød besøget.
- Jeg kan godt li' at arbejde med sådan nogle unger, og jeg vil helst ud på landet, hvor folk er mere glade, lød det fra Claus Holm, da migogvejen besøgte skolen.
Claus Holm glæder sig over, at alle gerne ville hjælpe til, og arbejdet gik faktisk hurtigere end ventet.
Emneugen bød på masser af aktivitet både inde og ude, og natten mellem torsdag og fredag overnattede eleverne på skolen, og fredag var der besøg af forældrene.
(Fotos: migogvejen©)