Følg migogvejen på Facebook  

Lintrup og Føvling-grupperne fra Kongeå Distriktet var i år vært for distriktsturningen for spejdere for bævere, ulve og junior.

 

(læs videre under annoncen)

 377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Her blev det lørdag endelig muligt at mødes på tværs af grupperne og dermed gennemføre en lidt anderledes turnering, der blev afviklet omkring skolen .

Normalt bliver denne turnering afholdt i april, men på grund af corona-restriktionerne er det først blevet muligt her i september.

Turneringen var planlagt til 2020, men det satte corona en stopper for, så selvom spejderne gennemfører i år, så er det turneringen fra sidste år, og dette kan ses på de udleverede mærker.

Turneringen for 2021 er blevet afholdt i spejdergrupperne hver for sig.

Da turneringen er blevet rykket til september, har det givet de helt nye spejdere mulighed for at være med.

Normalt, når man starter til spejder, kan det godt virke lidt »indelukket«, da meget af tiden foregår i egen gruppe, men i år er det ret hurtigt, at grupperne mødes, og de nye lærer hurtigt andre grupper at kende og skaber helt nye venskaber.

Dagens opgaver har været mange. Spejderne har f.eks. skulle gå i gruppe på fællesski op ad et bjerg for at redde dyrene fra krybskyttere.

En anden opgave var, at der skulle ryddes op efter en kæmpe fest, hvor gæsterne bare havde smidt med tingene. Her skulle der findes ud af, hvilket affald, der kunne være farligt affald, og hvilken spand det skulle i.

Mange af opgaverne var lærerige, men vigtigst af alt gav det spejderne et fællesskab til at arbejde sammen for at løse opgaven.

55 spejdere fra ialt ni byer var mødt op til dagens turnering, velpåklædte efter vejret og med humøret højt.

(Tekst og foto: Ole Olesen Sørensen)

 

spejder oos 21 01spejder oos 21 02spejder oos 21 03spejder oos 21 04spejder oos 21 05spejder oos 21 06spejder oos 21 07spejder oos 21 08spejder oos 21 09spejder oos 21 10spejder oos 21 12spejder oos 21 13spejder oos 21 14spejder oos 21 15