Selve spaden er brugt ved tidligere lejligheder, men alligevel var det et dyrt spadestik, der blev taget ved Rødding Centret mandag formiddag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er et projekt med et budget på 18 millioner kroner, fortalte formanden, Lone Holst.
Hallen er tilbage fra 1964, men siden er der flere gange bygget til.
Det nye byggeri kommer til at indeholde fire store omklædningsrum, fire enkeltmandsomklædningsrum, lounge-område, mødelokale, foreningslokale, gæstekøkken, depot og en fitnessafdeling i to etager.
Et projekt, der ventes færdigt næste sommer.
Håndværkerne har været i gang et stykke tid, men i formiddag blev det første officielle spadestik taget af netop formanden, Lone Holst.
Til at hjælpe sig havde hun borgmester Egon Fræhr, der glædede sig over projektet.
- Det her er en investering i Rødding, og det er byggeri, der er brug for. Kommunen kan ikke lave alt, men her oplever vi en stor opbakning og aktivitet i centret, lød det fra borgmesteren.
Lone Holst glæder sig også over, at Vejen Kommune har gjort om- og tilbygningen mulig, ligesom hun glæder sig over støtten fra lokalområdet.
(Fotos: migogvejen©)
Sådan ser tegningen til byggeriet ud.