Følg migogvejen på Facebook  

Skodborg er meget tæt på en corona-nedlukning, og de næste dage bliver meget afgørende.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly

(tryk på anoncen og se mere)

 

 

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut. Var en enkelt borger mere i Skodborg blevet testet positiv de seneste syv dage, skulle sognet lukkes ned i syv dage.

Endnu slipper sognet for en lukning, men der er utvivlsomt mange, der ser med frygt på de kommende dages tal.

Herunder er en oversigt fra Statens Serum Institut for reglerne for nedlukning.

Grafik der viser kriterierne for nedlukning/genåbning af kommuner og sogne ifm. covid-19

Et sogn skal lukkes ned, når tre krav er opfyldt.

Incidensen skal være over 1000 - Skodborgs ligger i dag på 1045,68.

Positivprocenten skal være mindst tre - Skodborgs lyder i dag på 4,23.

20 skal være testet positiv over en periode på syv dage, og det redder foreløbig Skodborg for en lukning. Tallene fra Statens Serum Institut fortæller i dag om 19 smittede på de syv dage.

Runder et sogn alle tre krav, skal der ske en lukning.

 

På sin hjemmeside skriver Statens Serum Institut om nedlukninger:

»Hvis incidensen i et sogn i de seneste syv dage er mindst 1000 smittede pr. 100.000 indbyggere, der er registreret mindst 20 smittetilfælde med COVID-19, og positivprocenten er mindst 3 pct., er den lokale kommunalbestyrelse forpligtet til at påbyde lukning i sognet af følgende:

  • Grundskoler, SFO og klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelser.
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter lukkes. Det gælder fx zoologiske anlæg, akvarier, museer, kunsthaller.
  • Lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, Det gælder fx idrætshaller, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler.
  • Umiddelbart efter nedlukning af et sogn vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med kommunalbestyrelsen, om påbuddet skal ophæves for konkrete skoler og institutioner eller konkrete lokaler og lokaliteter, der ikke vurderes at være i direkte risiko for påvirkning af smitte.

Når sognet i syv dage i træk er under niveau på et af de tre parametre (1000-20-3), ophæves nedlukningen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)