Så skal drikkevandet fra Rødding Vandværk igen koges.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Desværre må vi igen give kogepåbud af drikkevandet, da tekniske problemer gør, at vi må anvende det ramte vandværk igen, skriver værket i et nyhedsbrev pg henviser dermed til Vandværk Syd.
Påbuddet varer et døgn fra i morgen klokken syv og ca. 24 timer frem.
- Alle opfordres i muligt omfang til at fylde dunke/flasker med vand, inden påbuddet træder i kraft, skriver værket.
Om årsagen lyder det:
- På grund af et teknisk problem på Vandværk Nord som gør, at skyllefunktionen af filtrene er ude af drift og kræver en reparation, ser vi os nødsaget til at anvende vand fra Vandværk Syd. Det betyder, at hele forsyningsområdet igen bliver påbudt at koge vandet. Der forventes en varighed på en dag, før vi igen kan udpumpe vandet fra Vandværk Nord.
På grund af skybruddet i Rødding i sidste uge blev Vandværk Syd ramt at en mindre forurening med e-coli-bakterier.
- Det medførte nedlukning af det ramte værk, og i henhold til faste regler og almen sundhed udsendelse af påbud om kogning af drikkevandet. Vandværk Nord blev heldigvis ikke ramt, så det kunne overtage hele leveringen af drikkevandet. Der er ingen fast skillelinie mellem levering fra henholdsvis Nord og Syd, så derfor gælder påbud hele forsyningsområdet. Da vand fra Nord i lørdags vurderes at være ude i hele forsyningsområdet, blev påbuddet ophævet, skriver værket.
Sidste vandanalyse viste i øvrigt et faldende indhold af urenhederne.
- Arbejdet med at forebygge forurening fremover fortsætter efterfølgende.
(Fotos: migogvejen©)
Skybruddet var i sidste uge årsag til en forurening af vandet i Vandværk Syd i Rødding. Nu skal vandet bruges, da der skal udføres reparationsarbejde på Vandværk Nord, men det betyder, at drikkevandet skal koges.