Når Hygum Hjemstavnsgård i weekenden igen har mulighed for at åbne for publikum til et større event, er der mulighed for et kig på gårdens »nye« hestevogn.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er en vogn, vi har fået i Sommersted, og den står nu sammen med de 11 andre, fortæller formanden, Svend Dixen, til migogvejen.
Hestevognen har været skilt ad, men den var i god stand og er nu samlet oig står i bygninger, der ligger lidt væk fra de øvrige bygninger.
Det er frivillige, der har været i gang hestevognen, og der har været masser af aktivitet trods coronaen.
- Vi frivillige mødes hver onsdag og er op mod 30, der kommer og hjælper, men der er da plads til flere, konstaterer Svend Dixen, der gerne ser nogle landmænd melde sig.
I weekenden 12.-13. juni er der rig lejlighed til at se, hvad der rører sig på »den levende landsby«, når der igen kan komme gæster.
Der er her slået to aktiviteter sammen. Begge dage er »landsbyen i arbejde«, og lørdag gælder det både det historiske dyrskue med gamle husdyrracer og børnedyrskuet, og formanden melder om en pæn tilmelding.
Gårdens frivillige glæder sig til besøget, hvor der er også mulighed for at se, hvad der er sket i coronatiden, der er udnyttet flittigt.
(Fotos: migogvejen©)