Følg migogvejen på Facebook  

Jels-vikingerne er klar til at byde statister velkommen.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner bund rettet

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Ovenpå sidste års corona-aflysning er Jels-vikingerne nu ved at være klar til at byde statister og andre, som kunne tænke sig at være en del af sammenholdet, velkommen på friluftsscenen.

Lørdag 22. maj inviterer Jels Vikingespil traditionen tro til »Alledag«, hvor både nye og gamle vikinger sætter hinanden i stævne på friluftsscenen ved Jels Sø.

- Vi skal som altid bruge en masse statister til stykket – særligt voksne mænd, der kunne tænke sig at fægte med sværd, men også kvinder og børn, der kunne tænke sig en god sommeroplevelse og måske afprøve skuespilstalentet, fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil, i en pressemeddelelse.

Vikingespillet er naturligvis også ramt af corona-restriktionerne, så derfor vil dagen ikke helt forløbe, som den plejer at gøre. Nye vikinger, som kunne tænke sig at komme på scenen som statist og/eller kæmper, mødes til velkomst og rundvisning kl. 10. Gamle vikinger – altså dem som har været med før – og som ønsker at være statist og/eller kæmper i årets forestilling, skal møde op kl. 11.

De vikingetogter, som Jels-vikingerne skal på i årets forestilling »Krakes Kæmper« begyndte allerede tilbage i januar, hvor der bl.a. var digitalt infomøde, og hvor alle de rollehavende skuespillere blev fundet ved en audition. De rollehavende har så siden øvet og er nu klar til at få selskab af en masse statister.

Jels Vikingespil har premiere fredag 2. juli og spiller hver aften frem til 18. juli.

(Foto: Jels Vikingespil)