Fire politikere tyvstartede mandag den nye sæson i Glad Zoo.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det var fire Venstre-folk, Jens Bruhn, Jette Christensen, Morten Thorøe og Anni Matthiesen, der besøgte Glad Zoo.
Kvartettens besøg handlede ikke om at se på dyr, men på de personer, der er beskæftiget på stedet.
- Det var dejligt at se og opleve, hvordan de driver STU-uddannelsen og virkelig gør en indsats for at hjælpe de unge, der har forskellige udfordringer, siger Jens Bruhn efter besøget til migogvejen.
Hans opfattelse er også, at kommunen skal være bedre til at hjælpe de unge videre til arbejde i virksomhederne enten fuldtids, deltids eller som flexjob.
- Besøget hos Glad Zoo i Lintrup var en super god oplevelse. Et fantastisk sted, hvor unge med særlige behov gør en forskel og bliver klar til at håndtere et arbejde. Uanset om det er titlen som håndværker, dyrepasser eller anlægsgartner kan de unge få afprøvet, hvad disse jobs indeholder i Glad Zoo. Jeg vil helt sikkert kigge forbi Glad Zoo igen – måske når varmegraderne er blevet lidt højere, er meldingen fra Anni Matthiesen (V).
Morten Thorøe har denne kommentar til besøget:
- Dejligt at besøge en socio-økonomisk virksomhed som Glad Zoo, der løfter en stor og vigtigt samfundsmæssig opgave blandt børn og unge. På virksomheden er der 15-20 unge med særlige behov, der trives med at passe dyr og parken. De unge er enten under uddannelse eller i beskæftigelse i et trygt og sikkert miljø, hvor de trives og udvikles. Vi skal også fremover sikre, at der i Vejen Kommune er plads til denne type af virksomheder og til de unge, som nyder godt af det flotte arbejde, som Glad Fonden udfører.
(Foto: PR-foto)
(tryk på annoncen og se mere)