Følg migogvejen på Facebook  

33-årige Niki Sørensen (t.h.) er startet som ny uddeler i Dagli'Brugsen i Skodborg, og det blev fredag eftermiddag markeret med et åbent hus arrangement og gode tilbud.

Mange lagde vejen forbi, og selvom Niki Sørensen kun har været i gang i få dage, er hans melding klar:

- Rigtig mange er kommet og har budt mig velkommen første gang, de har mødt mig, og jeg har fået mange håndtryk, siger Niki Sørensen med tydelig begejstring i stemmen.

Han kommer fra en tilsvarende stilling i Dagli'Brugsen i Taulov ved Fredericia, hvor han har været i godt to år og glæder sig til at komme i gang i Skodborg og føler sig allerede godt modtaget, og han er ikke kommet for at lave en række ændringer. Nu skal han først lande og have gang i butikken.

Han bor i Løjt Kirkeby, så fremover får han en noget kortere kørevej til og fra arbejde.

(Foto: LLN Press©)