Selvom Lintrup stadig er berørt af corona-restriktioner, så er der igen begyndt at være liv i den lille landsby.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I dag har »Jaguar Club of Denmark« således været på besøg ved Anitas Delikatesser på Lintrup Kro, hvor der blev budt på højtbelagt smørrebrød.
Efter frokosten gik turen videre til Wellings Landsbymuseum, hvor de fik fortællingen om Søren Welling og hans projekt med museet.
Fortællingen foregik i museets kirke, hvorfra de efterfølgende kunne gå rundt i museet på egen hånd.
Andre gæster, som besøgte museet i dag, fik lidt mere med fra oplevelsen end normalt.
Ikke nok med, at der kom gamle flotte Jaguarer ind på pladsen, så var der også en gruppe folkedansere fra Helle på besøg.
Folkedanserne havde medbragt deres egen frokost, som de valgte at nyde i museumshaven, alt imens der blev leveret stemningsmusik af en medbragt harmonika, og når folkedansere er glade og tilfredse, så kan intet stoppe dem fra at danse.
Museet har ikke det bedste underlag til udendørs dans, men de startede dog med at danse på græsset ud mod vejen, men det varede ikke længe, før at hele vejen var taget i brug, og med en person stående i hver side af vejen og holde øje med trafikken, kunne folkedanserne danse deres glæde ud til fryd for de andre gæster på museet.
(Fotos fra museet: Ole Olesen Sørensen© - foto fra Lintrup: Anitas Delikatesser)