De kommende fire dage er der lejlighed til at opleve »Høsten gennem 100 år« på Hygum Hjemstavnsgård, og der er masser af aktiviteter på den gamle gård.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Karlene høster med segl og le, pigerne går bagved og binder op.
Det næste store fremskridt var selvbinderen. Den kunne både høste og binde neg, så nu skulle der kun sættes i skok, efterfølgende køres hjem i loen eller sættes i hæs uden for laden, hvor det skulle tærskes med plejl eller tærskeværk.
Som til et rigtigt høstarrangement skal der være en Høst tale, som i år er specialestuderende i antropologi Lene Vandborg, Ribe.
Der er også rigtig mange andre ting i gang.
Ved Spændhuset fortælles der om Spindehørrens forarbejdning fra frø til tøj. I den gamle smedje kan børnene være med til at fremstille en lille ting, de kan få med hjem.
I den anden ende at smedjen er stenovnen tændt op. Her bages boller og andet godt til ganen.
Bloksaven, der er trukket af den gamle Frichs motor, saver store træstammer til planker og brædder.
På pladsen kan du møde pilefletter og jydepottemager.
Historisk køkken har smagsprøver på forskellige produkter. Her kan også købes kaffe og hjertevafler, som kan nydes på terrassen, mens børnene kan boltre sig på legepladsen.
Naverne er i deres Naverhule, hvor de gerne fortæller om deres håndværk og viser deres trofæer frem.
I det gamle stuehus bliver der lavet smagsprøver på det gamle ringkomfur, og i stuerne er væv, kniplebræt samt strikketøjet i fokus.
Uden for stuehuset har Haderslev Kaninavlerforening lørdag og søndag deres årlige show årlige med kaninhop og konkurrencer.
Lørdag er der som noget nyt børnedyrskue, hvor børn der har tilmeldt deres dyr. Dyrene vises frem med stolthed, og alle får fine diplomer.
(Arkivfoto: LLN Press©)