Følg migogvejen på Facebook  

Der er rig lejlighed til at tage ud og se på genforeningssten rundt i området, og det er jo ikke mindst oplagt i år i forbindelse med 100-året for genforeningen.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen bund

 

Genforeningsstenen i Fæsted er en af de mere specielle genforeningssten.

Stenen er en »nutidig« runesten, der blev afsløret 9. juli 1920 altså på selve genforeningsdagen.

Fem år senere, 15. juli 1925, blev stenen flyttet til dens nuværende placering.

Sammen med genforeningsstenen står en række grænsesten, der oprindeligt har stået langs med Kongeågrænsen fra Fæsted mod Obbekær.

Teksten på stenens forside lyder: »Det, som vi til fjenden tabte, vennebånd igen os bragte«.

På bagsiden er teksten: »Gode gerninger længe leve«, og på kanten i bedste runestil: »Niels satte denne sten«.

Niels var Niels A. Jensen fra Fæsted (1847-1934) – i daglig tale kaldet Niels Møller.

Egnen omkring Fæsted er ellers forholdsvis stenfattig, dog fandt Niels A. Jensen på en jagttur i 1918 den meterhøje sten.

Dn 73-årige Niels forfattede selv teksten og huggede runerne. På Genforeningsdagen 1920 blev stenen rejst ved Niels’ hjem, og der blev holdt en lille højtidelighed.

Niels ønskede imidlertid at donere stenen til Fæsted, men da den stod på privat ejendom, blev man nødt til at finde et nyt sted til den. Og det blev landsbyens gamle stævneplads – og ironisk nok samme sted, som de tyske grænsevogtere under 1. verdenskrig havde samlingssted. Her blev der lavet en jordhøj, hvor stenen blev sat, og lavet et lille anlæg.

(Fotos: LLN Press)

 

migogvejen fortæller om nogle af de steder i området, der fortjener et besøg:

https://migogvejen.dk/rodding/3743-turen-gar-til-6

https://migogvejen.dk/vejen/3742-turen-gar-til-5

https://migogvejen.dk/rodding/3733-turen-gar-til-4

 https://migogvejen.dk/vejen/3729-turen-gar-til-3

https://migogvejen.dk/holsted/3724-turen-gar-til-2

https://migogvejen.dk/brorup/3719-turen-gar-til-1

 

genforening fæsted 20 03 tulgenforening fæsted 20 02 tulgenforening fæsted 20 01 tul