Følg migogvejen på Facebook  

Gælder det kombinationen af naturoplevelser og historie er det umuligt at komme udenom Frihedsbroen, der - naturligvis - ligger på Frihedsvej.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose NY

 

 

Frihedsbroen har en lille, men vigtig plads i den nationale kamp i perioden fra 1865 til 1920. Her krydsede sønderjyderne nemlig Kongeåen, når de skulle til møde i Skibelund Krat.

Broen har fået sit navn efter huset, der ligger lidt nord for broen, nemlig kampestenshuset Friheden. Huset blev bygget i 1870 af H.D. Kloppenborg fra Københoved, som var en af foregangsmændene for sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark.

I dag passeres broen mange gange i døgnet og er et oplagt sted at besøge og nyde.

Broen var oprindelig en spinkel træbro kun velegnet til gående trafik, og under 1 Verdenskrig rev de tyske myndigheder halvdelen af træbroen ned for at sikre sig, at ingen på flugt fra tysk militærtjeneste ulovligt krydsede Kongeåen her.

Efter 1865 blev Frihedsbroen vigtig. Her krydsede sønderjyderne Kongeåen, når de skulle til møde i Skibelund Krat.

Broen var smal og vanskelig at passere med et køretøj. Den ringe daglige trafik var årsagen til, at de preussiske myndigheder i perioden 1864-1920 ikke oprettede en anmelderpost her, men kun bemandede broen ved særlige lejligheder.

De tyske grænsegendarmer holdt til i et simpelt træskur. På de store mødedage i Skibelund Krat noterede de omhyggeligt navnene på alle de sønderjyder, som krydsede broen for at gå til møde i Skibelund Krat.

Den smalle bro, som ikke kunne klare tung kørende trafik, var årsagen til, at man i 1922 besluttede at erstatte den spinkle træbro med den nuværende solide stenbro.

Broen blev bygget på privat initiativ og er delvist privat finansieret. Den stod færdig til brug i 1924.

I 1926 anlagde Malt Sogneråd Frihedsvej, som førte fra Skibelund Krat til Frihedsbroen.

(Fotos: LLN Press©)

 

frihedsbroen 20 02frihedsbroen 20 03frihedsbroen 20 04