Der bliver rig lejlighed for at gøre en god handel på lørdag, når Rødding Centret for niende gang danner rammen om en stor bazar - loppe- og kræmmermarked.
(læs mere under annoncen)
- Vi har udsolgt, og der er 200 stande i alt. Der sælges simpelhent alt mellem himmel og jord, både nyt og brugt for børn og ældre mennesker.
Sådan lyder det fra salgschefen hos Jysk Bazar, Louise Riddersholm, forud for arrangementet.
Jysk Bazar arrangerer store markeder rundt i Jylland.
- Det er blevet en succes med stor efterspørgsel. Derfor udvides med nye lokationer, og der kommer flere og flere folk med hver gang. Det startede med et årligt marked i St. Andst med 70 boder, og siden er vi vokset til op mod 20 markeder med 200-250 boder pr. gang, fortæller Louise Riddersholm til migogvejen.
(Foto: PR-foto)