Følg migogvejen på Facebook  

I modsætning til de store brandstationer under TrekantBrand er der ingen fastansatte brandfolk her i kommunen, der sammen med Billund, Middelfart, Kolding, Vejle og Fredericia Kommuner udgør brandsamarbejdet.

Her kører alle ud fra private gøremål eller arbejdet for at komme til brandstationen i Vejen, Brørup, Skodborg, Jels eller Rødding.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen takkede i den forbindelse både pårørende og arbejdsgivere for, at TrekantBrand må låne brandfolkene.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

 

 

- Tak for jeres loyalitet igennem 2019. Tak for jeres loyalitet over for brandvæsnet og de opgaver vi er betroet i samfundet, nemlig at være sikkerhedsnettet i Trekantområdet ved akutte skader på personer, ejendom og miljø.

Sådan lød det fra beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen til deltagerne på TrekantBrands nytårsparole i brandgaragen i Skodborg lørdag.

I talen lød det også:

- Med udgangen af 2018 fik vi godkendt vores nye fælles serviceniveau for brandvæsnet. Det var en milepæl, men samtidigt startskuddet til en rejse.

For reelt set var det startskuddet til ensretning og en samling af brandvæsnet. Ensretning betyder jo ordets egentlige forstand, - forandringer og tilpasninger for den enkelte brandmand og for den enkelte station.

Vi skal rykke ud med den samme bemanding og køretøjssammensætning til den samme type hændelse i hele Trekantområdet.

Vi skal være sikre på, at vi rykker ud med den nærmeste station.

Se med så store ændringer, så er vi i maskinrummet på selve driften af et brandvæsen. Det indvirker jo på den måde, vi arbejder sammen på, på selve skadestedet, og hvordan vi rykker ud fra den enkelte station eller sammen med andre stationer.

Rutiner og standarder, som for nogen steder havde været urørt i ganske mange år.

Jeg tror godt vi kan kalde det forandringsledelse, men vi gik på opgaven med krum hals.

Det nye setup virket siden uge 42 sidste år. Det var nemlig datoen for indførsel af den nye udryknings sammensætning og ikke mindst nye slukningsområder.

Vi ramte næsten rigtigt første gang. Der har været enkelte mindre justeringer efterfølgende. Jeg synes det er godt gået af jer alle sammen.

Når vi i ledelsen talte med politiet, som driver 112-centralerne i Danmark, så fik vi hvert fald oplevelsen af, at vi havde været i gang med en hovedrengøring af de helt store af den grundlæggende operative opsætning og styring af vores brandvæsen.

Der var nemlig rigtigt mange ændringer, som skulle spille sammen i alle systemer hele vejen gennem alarmeringskæden. Systemer, som sikre borgeren den hurtigste - og mest relevante hjælp - når vedkommende er i nød og trykker 112.

Kan i huske sommeren 2018? Den var god og den varm. Havde vi travlt? Ja, det tror jeg nok, vi alle sammen husker.

Kan I også huske vores tal for udrykninger i 2018?

Det kan jeg. I 2018 havde vi 3134 hændelser, som vi håndterede i Trekantområdets Brandvæsen. Det var et travlt år, var vi nok enige om.

Hvordan var sommeren i 2019? Den var våd, og ja der var markant færre naturbrande.

Men vi løste 2995 hændelser i 2019. Så et marginalt lavere antal hændelser end 2018.

De fleste hændelser er fortsat til brand, forurening og færdselsuheld, og så desværre et stort antal blinde alarmer.

Igen i år havde vi flere store hændelser, nemlig branden i Børkop og problemer med vand og overfladevand i forbindelse med efterårsferien.

Overfladevandindsatsen var slem ved Vejle, Kolding og Vejen Kommuner. Vi havde mange opgaver samtidigt, men vi løste dem, og vi løste dem i et særligt flot samarbejde med de tre kommuners driftsafdelinger, således skaderne blev så minimale som det overhovedet var muligt.

Vi har over 3500 brandsynsobjekter og cirka 1800 årlige brandsyn. Alle brandsyn er blevet gået til tiden, alt sammen for at sikre og forebygge at brand opstår.

Vi har behandlet over 700 ansøgninger om midlertidig overnatning i forbindelse med arrangementer og 283 ansøgninger om midlertidige arrangementer. Et klart signal om, at der sker noget i Trekantområdet inden for kultur- og fritidsaktiviteterne.

Vi har samarbejdet med de seks kommuner i knapt 275 større byggesager. Så det er et tydeligt tegn på, at der er gang i erhvervslivet og byggeriet i hele Trekantområdet.

Vi skal i den sammenhæng huske på, at Trekantområdets Brandvæsen har over 20 procent af alle landets risikovirksomheder beliggende i vores dækningsområde. Igen i år har vi haft stor aktivitet med tilsyn af disse virksomheder i samarbejde med øvrige myndigheder og i et samarbejde med virksomhederne selv.

Vi fik igen det nye år skudt godt ind, og vi har hvert fald sikret tilladelser til 129 salgssteder i hele Trekantområdet, og af dem aflagde vi besøg ved 82 udsalgssteder for at tilse sikkerheden. Over 80 gange i løbet af året har vi givet tilladelse til professionelle fyrværkere om affyring.

Vi har sammen med kommunerne været i tæt opfølgende dialog omkring brandsikkerheden på plejehjem. Vi har i 2019 fortsat opfølgningen fra 2018, og i år har vi gennemført udvidede brandsyn i Billund og Vejen Kommuner på plejehjemmene med efterfølgende rapport og anbefalinger til de enkelte kommuner.

Vi er nok et af de mest sammensatte beredskaber i Danmark. Vi har frivillige brandværn, vi har deltidsansatte brandfolk til vores deltidsstationer, og vi har fuldtidsansatte brandfolk og vi har en aktiv supplerende frivillig styrke. Samtidig har vi en stor del af vores operative beredskab udliciteret til Falck.

Så som det eneste beredskab i Danmark har vi samtlige drift- og operatørformer indeholdt i Trekantområdets Brandvæsen. Det er kompliceret, men også en styrke.

Alle brandfolk er rygraden i vores operative beredskab. I skal passe på hinanden både under øvelse og indsats.

I har alle nogen, som venter på jer derhjemme. Så dem vi har med ud, dem har vi også sikkert med hjem igen.

Sig et stort personligt tak fra mig til jeres nærmeste derhjemme, fordi at I for lov til at være der, når vi kalder efter jer i tide og utide.

Sig samtidigt et stort tak videre til de arbejdsgivere, som giver jeg lov til at være en del af beredskabet ved siden af hovederhvervet. Det betyder rigtigt meget for brandvæsnet, lød.

(Foto: LLN Press©)