Følg migogvejen på Facebook  

Vandreruten, Camino Frøs Herred, er nu tegnet færdig.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Business College - 2019

 

 


Ruten er på 108 km, som bølger sig rundt i det gamle Frøs Herred, og ruten byder på flere spændende oplevelser på højderyggen mellem Kongeåen og Gram Å, og den grænser op til den gamle grænse fra 1864 og til 1920, som var en brydningstid for området.

- Caminoen er den længste i Danmark, som kan gås i etaper, weekendtur og over en hel uge, da der er flere rigtig gode overnatnings muligheder, fortæller Thue Uhre Lauridsen, der er pr-ansvarlig omkring ruten..

Ruten bevæger sig i landskabet mellem områdets 10 kirker og ni sogne i tidligere Rødding og Gram kommuner.

Kirkerne er milepælene, som alle har sit særpræg – en af landets mindst, en frikirke, en kirke, der har været herskerkirke, og alle er præget af at ha’ været grænsekirker.

Derfor også de mange genforeningssten i området.

Ruten går igennem 14 byer/landsbyer, som alle har noget at byde på.

Der gås både lands Gram Å og Kongeåen, lidt af stykket er på Hærvejen/Kongeåstien, og der er sammenfald med stien ved Gram Slot, jernbanestien i Sommerlystskoven ved Rødding, sporet ved Lintrup, flere kirkestier og skolestier.

Stien er tæt ved Wellings museum, Pansergravene, Dover gl. smedje/kirke, Kanonstillingen, Bennedsgaard i Københoved, Lokes høje, Frihedsbroen, toppen af Sønderjylland – Skodborg, vadestedet ved Ø. lindet, Sct. Thøgers ved Enderupskov, Harreby gravhøjene, Hjemstavnsgården i Hygum, stendiget i Brændstrup og Præstekilden/Raslebækken ved Rødding.

Alle steder er unikke i sognene Gram, Fole, Sdr. Hygum, Rødding, Hjerting, Lintrup, Skrave, Skodborg og Ø. Lindet.

Ruten indvies officielt 23. august, men vil primo 2020 være at finde på Visit Vejen app’en.

(Foto/kort: Camino Frøs Herred)

 

caminorute 19 02