Følg migogvejen på Facebook  

Årets sidste dag byder igen i år på arrangementet, »Hop i Søen«, i Jels.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

 

 

 

Et hop, der startede som fire venners nytårshilsen til hinanden.

Siden er det blevet til lidt af et tilløbsstykke.

Igennem de seneste 21 år er det blevet til et arrangement, hvor omkring 300-350 løbere og omkring 20-30 mountainbikere henholdsvis løber og cykler rundt i den smukke natur ved Jels.

Efterfølgende hopper langt de fleste i det kolde vand ved Jels Søbad.

Arrangementet gentages 31. december, hvor deltagerne mødes ved Jels Søbad og løber fem eller otte kilometer. Hvis man hellere vil en tur ud på MTB-sporet i Troldeskoven, så mødes Jels CykelSport ved Foreningshuset, hvor de cykler afsted.

Omkring kl. 11.00 er de fleste deltagere så klar til at hoppe i vandet, og på det tidspunkt plejer der er være mindst lige så mange tilskuere ved søbadet, som der er deltagere i arrangementet.

- Det er naturligvis ganske gratis at løbe eller cykle med, ligesom det er frivilligt, om man vil hoppe i vandet, lyder det i en pressemeddelelse om arrangementet.

Ligesom de seneste mange år vil Jels frivillige Brandværn være tilstede som en ekstra sikkerhed for de, som hopper i vandet.

(Arkivfoto: LLN Press©)