Vejen, Tobøl, Nørbølling og Lintrup.
Opel Team Kongeaaen har afviklet sine træf forskellige steder, men nu er der fundet et fast sted.
(læs mere under annoncen)
(hvis du er træt af skadedyr, så tryk på annoncen)
- Jeg håber, vi kan fortsætte hernede, lyder det fra Søren Højrup, Brørup, som migogvejen møder på pladsen i Lintrup.
Han er en af de mange deltagere på træffet.
Der blev sparket dæk, spillet banko, testet bil og ikke mindst hygget, og mændene er klart i overtal.
Søren Højrup er dog ikke alene - han har hustruen, Tina Højrup, med.
- Det her er en weekend, vi sætter ind i kalenderen, noterer Tina Højrup.
De kører naturligvis i Opel. Han kommer i sin Opel Kadett E GSI fra 1985, mens hun deltager med sin Opel Astra K fra 2017.
Weekenden er tid for at sparke dæk, spille banko, teste bil og dyste om 31 pokaler og ikke mindst hygget - det sociale er vigtigst.
Arrangementet samler deltagere fra hele landet - også Bornholm - og fra Tyskland, og i weekenden var der lejlighed til at se mere end 100 biler.
Halvdelen overnatter på pladsen, mens andre kører til og fra - i deres vidt forskellige Opler.
(Fotos: LLN Press©)