Det var ikke saksen, der var i brug ved den officielle åbning af de nye springfaciliteter i Rødding Centret i eftermiddag.
Tværtimod var det en lokal politiker, der lagde korpus til.
(læs mere under annoncen)
(gælder det tøj, fodtøj eller vin, så tryk på annoncen)
Det var byrådsmedlem Jakob Bech Jensen (C), der sidder i kommunens udvalg for sundhed, kultur og fritid, der viste sine gymnastiske færdigheder og efter en tur på trampolin landede på den røde snor.
Dermed var den nye springgrav officielt indviet efter allerede at have været i brug i nogle uger.
- Sikken dejlig dag, det er i dag, lød det forinden fra den flyvende politiker.
- Solen skinner, og landmændene kan få høsten ind. Det er fredag, og der er købt fredagsslik til børnene, men det er især en dejlig dag, fordi vi kan indvie de nye springfaciliteter her i Rødding, fortsatte Jakob Bech Jensen.
Efter lang ventetid er de nye springfaciliteter en realitet:
- Det er en stor dag for gymnastikforeningen. En drøm er endelig gået i opfyldelse, lød det fra formanden for Rødding Gymnastikforening, Anita Møbjerg Hansen.
Projektet har været undervejs i nogle år, men takket være en aktiv arbejdsgruppe og frivillige hjælpere, er det lykkedes at samle de godt to millioner kroner, projektet har kostet - herunder tilskud fra Vejen Kommune.
Rødding Centrets formand, Torben Falkenberg, ønskede foreningen til lykke med de forhold og konstaterede, at det i en by af Røddings størrelse ikke er hverdagskost at få et projekt i den størrelse op at stå.
I foreningslivet kommer tingene ikke af sig selv, og der var en generel ros fra byrådsmedlem Jakob Bech Jensen:
- De frivillige er guld værd.
Han konstaterede også, at gymnastik og fællesskabet er vigtigt i en periode, hvor mange er individualistisk orienteret.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen.dk har tidligere skrevet om projektet og bl.a. økonomien bag:
http://migogvejen.dk/rodding/2288-lofter-i-samlet-flok
http://migogvejen.dk/rodding/1916-hul-i-hallen






