En ny golfbane er på vej til området.
(læs mere under annoncen)

(er du træt af langsomt internet, så tryk på annoncen)
Det er Rødding Centret, der har fået gang i etableringen af minigolfbanen på den tidligere parkeringsplads op mod kunstgræsbanen.
- Vi havde egentlig planer om at være færdig 1. september, fortæller centerleder Klaus Kjældgaard Svendsen til migogvejen.
Papirarbejdet skulle dog først på plads, men nu er arbejdet i gang.
Der bliver tale om en minigolfbane med 18 huller, hvor udstyret skal lejes i centret.
Dertil kommer en legeplads og en madpakkehytte, hvor sidstnævnte kommer lidt senere.
- Gæster har efterlyst muligheden for flere aktivitetsmuligheder, så derfor er vi glade for, arbejdet nu er i gang, noterer Klaus Kjældgaard Svendsen.
Han fortæller, at hele projektet løber op i 690.000 kroner plus moms.
- Vi har fået 150.000 kroner fra LAG og har solgt de 18 baner til forretninger og firmaer, så vi kommer selv til at betale omkring 300.000 kroner, forklarer centerlederen.
(Fotos: LLN Press)

