Følg migogvejen på Facebook  

Jordbærproduktionen er uhyre afhængig af vejret, men de seneste dages sol har for alvor fået jordbærrene til at rødme.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og læs mere om de forskellige uddannelser)

 

 

Det mærker jordbæravler Hans Jørgen Klinkby Hansen tydeligt på sine fem hektar med jordbær ved Sdr. Hygum.

- Der er masser af jordbær nu og rig lejlighed for selvpluk, fortæller den erfarne jorbæravler til migogvejen.

Han skønner, at der vil være selvpluk i et par uger, men alt afhænger af vejret.

Seks plukkere er dagligt i gang med jordbærrene for at kunne levere til butikker eller sælge fra salgsvognen.

Samlet er der jordbær i omkring syv uger, og lige nu er der mange af dem. Dog ikke så mange, som der kunne have været.

- Frosten har nok taget 30-40 procent af produktionen, konstaterer Hans Jørgen Klinkby Hansen, der ikke er i tvivl om, at det er øjet, der sælger jordbærrene.

De røde bær her først på sommeren er en yndlingsspise for mange, og de første selvplukkere er kommet retur med mange kilo.

Siden migogvejen besøgte virksomheden er temperaturen steget, og det kan ses på billederne. Selvplukkerne havde lunt tøj på - det er ikke nødvendigt lige nu.

Samtidig med årets produktion kan Hans Jørgen Klinkby Hansen tælle ned til jubilæum.

- Vi har produceret jordbær i 49 år, så næste år har vi faktisk jubilæum, konstaterer avleren af de røde bær.

(Fotos: LLN Press)

 

jordbær 5jordbær 5jordbær 5jordbær 5