Følg migogvejen på Facebook  

Der bliver også i år tilbudt en juleaften for enlige og ensomme i Rødding.

Det ligger fast takket være en uventet sponsorgave.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(tryk på annoncen, hvis du er træt af sommerens mange myrer)

 

Det er Cheshunt Chapter Esbjerg, der har givet formålet et tilskud på 5000 kroner.

- De gør virkelig en forskel for mange, og jeg fik et hint om deres gode initiativ, og vi har derfor besluttet at støtte dem, lyder det fra chaptrets mester, Peter Wind, Rødding.

Andre steder kan det være en forening, der afvikler sådanne juleaftens-arrangementer, men i Rødding er det Anja og Jens Olesen, der som privatpersoner inviterer indenfor.

- Med tilskuddet er der ingen tvivl om, at vi også tilbyder arrangementet i år, lyder det fra Anja og Jens Olesen.

Det bliver dermed syvende gang, de byder indenfor til juleaften i Aktivitetshuset i Rødding.

Deltagertallet veksler meget fra år til år. Det første år var der 12, mens rekorden lyder på 32 deltagere.

Arrangementet 24. december afvikles takket være forskellige sponsorer, og i år er der altså også kommet penge fra frimurerlogens chapter i Esbjerg, men pengene kan måske strækkes over flere år.

- Vi opfordrer til at sponsere gaver til os via vores Facebook-gruppe, »gør en forskel (juleaften)«, fortæller Jens Olesen.

Der skal bruges mange ting sådan en aften, for der skal også være pakker. Det handler ikke om julegaver, men de mange pakker, der er med i det traditionelle pakkespil, der vækker stor jubel.

Hver deltager betaler 200 kroner for at være med, og det dækker hele arrangementet og dermed også julemaden, der serveres som buffet.

- Det er primært ældre mennesker, der kommer, og de er heldigvis gode til at hjælpe, noterer arrangørerne, der hvert år får tak for arrangementet og opfordres til at gentage successen.

Baggrunden for initiativet med at afvikle denne juleaften for enlige og ensomme er faktisk tragisk. Parret mistede i 2012 sønnen, Michael, ved en færdselsulykke.

Det fik familien til at droppe julen - humøret var ikke til det - men det kom det.

- Jeg var til et arrangement med klarsyn, hvor min søn fortalte mig, han glædede sig til igen at skulle danse om juletræet. Det gav os ideen, fortæller Anja Olesen til migogvejen.

Anja og Jens Olesen erkender, at der er meget arbejde i det, men de er ikke alene om det. I fjor havde de nogle fysiske problemer, så her tog datteren, Michelle, over, for arrangementet er blevet til en tradition - en af mange traditioner i forbindelse med julen.

(Foto: LLN Press©)