Deltagerne i cykelprojektet, »Bike 2019 - Vejen til toppen«, var for alvor kommet i modvind, da de skulle besøge Jels-firmaet Lindab A/S.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om det lokale Folketingsmedlem)
En kraftig modvind mødte dem på cykelturen fra Brørup til Jels, så det krævede gode ben at nå frem.
Ikke alle havde de bedste ben, og turen tog noget længere tid end planlagt.
Hos Lindab var der imidlertid dækket op med forfriskninger og en snak om livet på arbejdspladsen efterfulgt af et besøg i produktionen.
Jels-firmaet er en af »fadderne« bag projektet, og de tog gerne imod.
- Vi vil gerne være med til at skubbe de unge i den rigtige retning, lød det fra Søren Bech, der arbejder i firmaets økonomiafdeling og er en af de 110 medarbejdere i afdelingen i Jels.
Afdelingen har været i gang siden 1992, og samlet har Lindab A/S 5100 medarbejdere.
I Jels er der i forvejen et godt samarbejde med Joncentret, og afdelingsleder Jesper Lund kunne fortælle, at der i øjeblikket er en praktikant i gang, og vedkommende kan formentlig se frem til flere timer.
- Vi vil gerne præge de unge og give dem erfaring på arbejdsmarkedet, lyder det fra Lindab.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har tidligere omtalt projektet til Alpe d'Huez i de franske alper:
http://migogvejen.dk/rodding/1867-cyklerne-er-pumpet
http://migogvejen.dk/vejen/1756-vejen-til-toppen