Lørdagens messe i Rødding Centret viser, at der er masser af liv i området.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om tøj, sko og vin)
- Vi har igen udsolgt, og det er tydeligt, at Rødding har rigtig meget at byde på, siger centerleder Klaus Svendsen til migogvejen forud for den seks timer lange messe på lørdag 6. april.
Der blev lavet noget tilsvarende for to år siden med godt besøg, og derfor gentages forårsmessen.
- Der er i alt 40 stande, og de vil være med til at vise, hvad vi har i byen og markedsføre mulighederne, fortsætter centerlederen.
Ved messen for to år siden kom næsten 1000 gæster, og målet er at runde de 1000 denne gang, og alle er velkommen til at kigge forbi - og det er gratis.
De forskellige udstillere vælger selv, hvad de har at byde på. Det kan være direkte salg eller inspiration.
- Vi har også forskellig underholdning for børnene, noterer Klaus Svendsen.
Der er også gode tilbud i svømmehallen og biografen, når de mange stande med butikker og virksomheder er besøgt.
(Foto: LLN Press)