Følg migogvejen på Facebook  

I flere år har borgerne i Lintrup-området forsøgt at råbe politikerne op om den manglende sikkerhed i krydset Vimtrupvej/Lintrupvej.

Det har hidtil været forgæves - mandag kostede krydset en dødsulykke.

 

(læs mere under annoncen)

Franks Tøj

(tryk på annoncen og læs mere om butikken)

 

- På møder med kommunen har vi nævnt vores frygt for ulykker adskillige gange, konstaterer Sabine Hundstrup (billedet).

Hidtil har der dog ikke været den store lydhørhed for frygten.

- De har holdt sig til, at der ikke er registreret mange uheld på stedet, og det er måske rigtigt, men efter uheld uden personskade har parterne klaret tingene internt for at undgå betingede frakendelse af kørekortet. Derfor er der ikke registreret så mange uheld hos politiet, men der er sket mange, noterer Sabine Hundstrup.

Hun og andre borgere har længe frygtet, at det skulle ende i et meget alvorligt uheld, og det skete altså i dag, hvor en 18-årig mand fra Skodborg-området på knallert mistede livet, da han på vej mod Lintrup blev påkørt af en bilist, der tilsyneladende ikke overholdt sin vigepligt.

- Nu er det faktisk anden gang i år, at der er ambulance til uheld i krydset, fortæller Sabine Hundstrup.

Hun gør det også klart, at forholdene om krydset vil blive taget op i borgerforeningen igen.

 

migogvejen omtalte tidligere på dagen ulykken:

http://migogvejen.dk/rodding/1495-18-arig-draebt

 

vimtrupvej lintrupvej 2