Følg migogvejen på Facebook  

En overgang stod kun tre vægge fra den oprindelige bygning tilbage, men i dag står et flot stuehus på Ørstedvej 23 i udkanten af Jels.

Et hus, der knapt er færdigt, men færdigt nok til at få hæder.

 

(læs mere under annoncen)

JA Energibyg

(tryk på annoncen og læs mere om firmaet)

 

 

Det fik projektet i forbindelse med eftermiddagens nytårstaffel i Jels, hvor ejerne, Rosa Bruun og Thomas Møller, fik overrakt årets forskønnelsespris for Jels-området.

- Arkitekten sagde faktisk til os, at det bedre kunne betale sig at brække det hele ned og bygge helt nyt, men vi ville gerne bevare noget af det oprindelige og dermed historien, fortalte parret efterfølgende til migogvejen.

Efter at have boet i huset en halv snes år valgte parret bogstaveligt talt at skille det helt ad for at samle det igen - dog med hjælp af en del nye materialer, men f.eks. de gamle spær er bevaret.

Parret mener, at huset kan dateres helt tilbage til slutningen af 1700-tallet, men nu har det fået en større omgang.

- Vi boede i huset i 10 år, inden vi gik i gang med den helt store renovering, og vi laver en del af det selv, men ellers er det med lokale håndværkere, noterede prisvinderne.

Efter nytårstaflen søndag eftermiddag tog parret da også retur for at klæde om og for igen at komme gang med arbejdet indendørs. Der er forhåbninger om, at de kan flytte retur en gang i februar.

Bedømmelseskomiteens begrundelse for at tildele parret prisen lyder:

  • Der er tale om en gennemført renovering
  • Husets oprindelige arkitektur er respekteret
  • Samtidig udstråler huset personlighed og hygge
  • Intet har været for stort eller for småt i ombyggelsesprocessen
  • Man har hele vejen søgt de gode løsninger
  • Materialerne og farverne er udsøgte og godt afstemte

- Huset fortjener forskønnelsesprisen, og det er målet at sende et godt signal om, at det er værdsat at bevare markante ejendomme i byen og bevare en vigtig del af historien om Jels, lød det fra Brian T. Jacobsen ved overrækkelsen.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

forskønnelsespris 2forskønnelsespris 2