Brandfolkene i Skodborg er klar til at rykke ud også efter årsskiftet - trods manglende kontrakt.
(læs mere under annoncen)
- Vi er selvfølgelig klar, hvis vi bliver kaldt.
Sådan lød det fra kaptajnen for Skodborg frivillige Brandværn, Peter Schmidt, da han ved den årlige parole på stationen i eftermiddag ønskede godt nytår.
Han fortalte, at kontrakten med TrekantBrand reelt er udløbet, når 31. december er slut, og vi skal skifte til en 2019-kalender.
- Vi har lavet en midlertidig aftale, så vi kan fortsætte, noterede Peter Schmidt.
Han så samtidig tilbage på et år, hvor der har været mange opgaver til Skodborgs brandfolk - både lokalt og som assistance andre steder.
(Foto: LLN Press©)
