Følg migogvejen på Facebook  

Den tidligere efterskole i Dover bliver et nyt botilbud for voksne borgere med autisme og mentalretardering.

Stedet er købt af en investor, og det bliver »Botilbud Lindholm«, der overtager bygningsmassen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vi oplever en stor søgning efter vores tilbud og har brug for den ekstra plads, fortæller Kim Albæk, der er direktør og daglig leder af tilbuddet i Marstrup ved Haderslev.

Nu skal bygningsmassen i Dover gøres klar og tilpasses behovet til de 16 voksne beboere, der har forskellige udfordringer.

- Der skal nu bygges om og gøres klar til indskrivningen, og vi forventer at have de første beboere til foråret, fortæller Kim Albæk.

Han glæder sig til at komme til Dover og fortæller, at der allerede har været en god dialog med naboer og ser frem til samarbejdet med dem.

- Når vi er klar, bliver de selvfølgelig også inviteret hen og se stedet efter renoveringen, lyder det videre.

Botilbuddet vil også kræve mange medarbejdere.

- Afhængig af beboernes behov vil vi komme op på 30 til 50 ansatte, vurderer Kim Albæk.

Bostedet Lindholm beskriver sig selv på denne måde:

»Botilbud Lindholm er et privat botilbud for voksne borgere med autisme. Vi går højt op i at skabe hyggelige og trygge rammer, som giver borgerne de bedste muligheder for at leve et liv med en høj grad af selvstændighed og livskvalitet. Da vi arbejder med voksne mennesker, er det meget vigtigt for os, at rammerne inviterer til, at borgerne kan leve et liv på egne præmisser og ud fra egne ønsker og behov.

På Botilbud Lindholm ydes der socialpædagogisk støtte som tager udgangspunkt i, at alle borgere er forskellige og at indsatsen derfor skal tilrettelægges individuelt med afsæt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og behov. Det pædagogiske personale støtter og motiverer aktivt borgeren jf. dennes handleplan/VUM gennem relevante metoder og faglige tilgange.

Vores kerneydelser er at støtte den enkelte borger til at opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt.«

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies