Omkring de 100.000 kroner skiftede i aften ejer.
Det skete ved nytårskuren i Aktivitetscentret i Sdr. Hygum.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Uge efter uge samler den lokale bankoforening spillere til banko i forsamlingshuset.
Det store overskud blev i aften delt ud til lokale foreninger og institutioner.
Rideklubben får 15.000 kroner som tilskud til en varmepumpe.
Et nyt bord-bænke-sæt er på ønskesedlen i forsamlingshuset, og det får de 6000 kroner til.
Hygum Hjemstavnsgård skal have skiftet nogle hængelåse og har nogle utætte vinduer, og det fik de 30.245 kroner til.
Der var 8000 kroner i tilskud til Klub 2000 til en aften med Amalie Dollerup.
Badmintonklubben oplever en stor vækst, og der var 10.000 kroner til køb af bl.a. tøj.
Der var 16.525 kroner til Aktivitetscentret til solfilm og nye facadeskilte.
Foreningen butikken får 6500 kroner til noget el-arbejde.
Eftermiddagshøjskolen får 6500 kroner til sine aktiviteter, mens der er et tilskud på 6300 kroner til en gåvogn hos den private dagpleje.
(Foto: migogvejen©)
