Følg migogvejen på Facebook  

Venstres børne- og uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, og generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, besøgte i dag Skodborg Skole, der er en af landet 600 skoler, hvor eleverne træner ro, koncentration og fordybelse via skoleskak. (Foto: Dansk Skoleskak/Frederik Maj)

 

 

Skak er et mere end 1000 år gammelt brætspil, men det er stadig meget aktuelt - også i børnehøjde.

Der blev i dag spillet skak mellem eleverne på Skodborg Børnecenter, og der var ikke kun lokal deltagelse i skaktimen.

 

(læs mere under annoncen)

Modulkørsel - 2018

 

Der var besøg af Venstres børne- og uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, og generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen.

Anni Matthiesen spillede en afgørende rolle, da Dansk Skoleskak med finansoven for 2018 blev sikret to millioner kroner årligt i perioden 2018-2021 og dermed undgik skakmat.

- Hendes træk under sidste års finanslovsforhandlinger var afgørende for, at 50.000 børn og unge fortsat kan øve ro, koncentration og tålmodighed via skoleskak, og skolerne kan få råd og vejledning til, hvordan de bedst kommer i gang med skoleskab, siger generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, i en pressemeddelelse.

 

anni skak 2

 Hvad gør du nu? På skakbrættet er alle lige. Uanset om man er elev i 1. klasse på Skodborg Skole, er Skole- og uddannelsesordfører (Anni Matthiesen) eller generalsekretær i Dansk Skoleskak (Mads Jacobsen) handler det om at holde fokus, koncentration og tænke fremad. (Foto: Dansk Skoleskak/Frederik Maj)

 

anni skak 3

 Skoleskak kan spilles overalt. Det handler om ro, koncentration og evnen til at tænke fremad. Stemningsbillede fra 1. klasse på Skodborg Skole, hvor Venstres skole- og uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, og generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, fredag var et smut på skoleskakbænken. (Foto: Dansk Skoleskak/Frederik Maj)