Følg migogvejen på Facebook  

Nu er der nået en vigtig milepæl for renovering af plejecentret Enghaven i Rødding med aftale om nedrivning og opførelse en ny og tidssvarende fløj på plejecentret.

Projektet på Enghaven er en af flere større anlægsprojekter, som Vejen Kommune i øjeblikket har i støbeskeen.

Byggeriet af ældreboligerne og servicearealet forventes påbegyndt januar 2026 og afsluttet i efteråret 2027.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Projektet omhandler nybyggeri af kontorfaciliteter, sygeplejeklink, omklædningsfaciliteter, seniorklub, to midlertidige boliger og 20 plejeboliger med tilhørende fælles opholdsområder.

Ældreboligerne fordeles med 10 ældreboliger på 1. sal og 10 ældreboliger på 2. sal. Ældreboligerne udgør samlet 1496 kvadratmeter fordelt på 20 almene ældreboliger á ca. 75 kvadratmeter og et serviceareal på ca. 1329 kvadratmeter inklusiv to midlertidige boliger.

Pluskontoret Arkitekter A/S er totalrådgiver, og Rambøll Danmark A/S er underrådgiver. Nedbrydningsentreprisen varetages af P. Olesen & Sønner A/S, mens opgaven udføres i hovedentreprise af Bo Michelsen A/S.

På billedet ses administrerende direktør Søren Leerskov Rasmussen Fra Bo Michelsen A/S, Martin Steen Nielsen fra Kuben Management, Udvalgsformand for Social og Ældre Bodil Staal (A) og borgmester Frank Schmidt-Hansen (C).

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies