To personer måtte mandag eftermiddag bringes til sygehuset efter et færdselsuheld på Jelsvej ved Helletvej mellem Jels og Rødding.
(læs mere under annoncen)
Ifølge de første oplysninger er begge sluppet heldigt fra uheldet.
Det var en personbil og en traktor, der var involveret i uheldet, hvor de tilsyneladende var modkørende og mødtes nøjagtig på midten af Jelsvej og ramte hinanden.
Et sammenstød, der var så voldsomt, at traktorens venstre forhjul blev revet af.
Der var melding om fastklemte, så både Jels og Skodborg frivillige Brandværn blev tilkaldt.
I en periode var Jelsvej spærret for trafik.
(Foto: LLN Press)




